En stresspolitik er en stor fordel for en virksomhed, hvis den bliver lavet rigtigt. Stress har nemlig konsekvenser for både virksomheden og medarbejderne, og en god stresspolitik kan være med til at modvirke disse konsekvenser.
Ordet stresspolitik i denne artikel referer til beslutninger truffet på organisatorisk niveau, altså en virksomhedspolitik imod stress, som så er beskrevet i et dokument.
Betydningen af forståelse af stress
Den største udfordring i forhold til en proaktiv indsats i forbindelse med at forebygge og håndtere stress er nogle gange, hvordan topledelsen og nøglepersoner forstår ordet stress (Se: Hvad forstår andre ved stress? – De fem paradigmer).
Hvis man opfatter stress ud fra diagnoseparadigmet, hvor ordet stress bruges som en diagnose, fx som noget man kan have, så vil man ofte først gøre noget på et sent tidspunkt. Man vil ofte være mere fokuseret på ’behandling’ end på forebyggelse, og en stresspolitik vil ofte være reaktiv og ikke proaktiv.
Hvis man opfatter stress ud fra kritikerparadigmet (det socialkonstruktivistiske paradigme), hvilket ofte vil sige, at man er bange for at italesætte stress, så vil man ofte udelade at gøre noget. Nogle gange vil man i stedet fokusere på trivsel, energi eller lignende, men effekten vil være begrænset, da det ikke er det modsatte af stress. Man kan fx have både trivsel og stress.
Hvis man derimod opfatter stress ud fra det klassiske paradigme eller belastningsparadigmet, som er det, der bliver brugt inden for videnskaben, så vil man opfatte stress som noget naturligt, der blot ikke må blive for meget. På den måde kan man bedre være på forkant med stress. I denne artikel tager jeg udgangspunkt i belastningsparadigmet.
Baggrund
Stress, udover kortvarig stress på et par timer, har en række væsentlige negative konsekvenser for virksomheden:
- Performance reduceres.
- Der laves flere fejl.
- Det psykosociale arbejdsmiljø påvirkes negativt.
- Kundetilfredsheden udfordres.
Specielt en stresset leder kan have store konsekvenser for virksomheden, da dennes stress vil påvirke medarbejdernes indsats negativt.
Ovenstående bliver mere udpræget, jo mere stress der er. Hvis stress udvikler sig til alvorlig stress, risikerer man:
- Øget kortvarig sygdom.
- Medarbejdere sygemeldes på hel- eller deltid i længere tid.
- Medarbejdere finder en anden arbejdsplads.
- Kunderne finder andre leverandører.
Udover dette har stress konsekvenser for medarbejderne selv:
- Familielivet påvirkes negativt.
- Livskvaliteten sænkes.
- Læring og udviklingen stoppes.
Dette kan så igen få konsekvenser for virksomheden.
Oplever du nogle af ovenstående konsekvenser på din arbejdsplads?
Hvor mange er stressede?
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) laver hvert andet år en stor måling af bl.a. stress blandt danskere i beskæftigelse. De seneste år har det forholdsvis stabilt været 15%, der har været ofte eller hele tiden stressede. I befolkningen som helhed er dette tal stigende og er nu over 15%. Se mere under Hvor mange er stressede?
Hvis en virksomhed ligger på landsgennemsnittet, så vil det sige, at cirka én ud af syv medarbejdere er for stressede, med ovennævnte negative konsekvenser til følge.
Fra et ledelsesmæssigt perspektiv er monitorering af stressniveauet vigtigt for at kunne målrette indsatser og se udviklingen af stressniveauer. Det kan være svært at træffe gode ledelsesmæssige beslutninger uden godt kendskab til udfordringerne.
Ved du, hvor mange der er stressede på din arbejdsplads?
Indsatsniveauer
Det primære indsatsniveau er forebyggelse. Det er det, man gør, før der er behov for det. Dette er den grønne zone.
Det sekundære indsatsniveau er håndtering af stress udover stress af kortere varighed. Det er her, størstedelen af de 15% befinder sig. Dette er den gule zone.
Det tertiære indsatsniveau er afhjælpning. Det er her, hverken forebyggelse eller håndtering har været tilstrækkelig. Stresspolitikken, eller implementeringen af denne, har ikke været god nok. Her gælder lidt det samme som ved en arbejdsskade: ’stands ulykken’, ’giv nødvendig hjælp’, og når der er ro på, ’lær af situationen’. Der ligger altid stor læring i enhver alvorlig stresssituation, som kan være med til at udvikle organisationen.
Se også: Hvad indeholder en god stresspolitik?
Har din arbejdsplads strategier for de tre niveauer?
Formålet med en stresspolitik
En stresspolitik er topledelsens redskab til at reducere ovennævnte konsekvenser af stress. For at en stresspolitik skal være vellykket er det vigtigt, at topledelsen tager ejerskab over for indsatsen, som så kan iværksættes af andre i organisationen, fx HR.
Er jeres topledelse klar til at tage ejerskab i forhold til at reducere stressen?
Indholdet i stresspolitikken
Jeg har skrevet en separat artikel om, hvordan man kan strukturere indholdet i en stresspolitik, så man kommer hele vejen rundt, og om hvad en stresspolitik kan indeholde. Se mere under: Hvad indeholder en god stresspolitik?
Baggrund
Ovenstående er baseret både på min organisationspsykologiske baggrund og mine mange års praktiske erfaringer med at hjælpe virksomheder med deres stresspolitik, enten i processen med at udarbejde den eller ved at give feedback på en eksisterende stresspolitik.
Bjarne Toftegård
Stressekspert, foredragsholder, konsulent, senior stresscoach, underviser og forfatter
email: bt@forebygstress.dk
Tlf: 20708050
© Bjarne Toftegård / Forebyg Stress