Hvordan starter man efter en sygemelding?

Der har i tidens løb være mange meninger om, hvor længe man skal være sygemeldt med stress, og hvordan man starter på arbejdet igen efter sygemeldingen. Men heldigvis er der ved at komme en fælles forståelse af dette. Dette kommer efter erfaringerne med, at en forsigtig opstart giver den hurtigste tilbagevenden på fuld tid. Det er således en balance imellem hurtigt at komme tilbage på deltid og så at komme hurtigt tilbage på fuld tid. Jeg vil forklare dette nedenfor, men først, hvordan gør man?

Den bedste plan, jeg har set, er beskrevet af den faglige organisation Lederne. Den er baseret på anbefalinger fra Malene Friis Andersen fra Det Nationale Center for Arbejdsmiljø (NFA).

Du kan se Ledernes oplæg til, hvordan man får en stresssygemeldt godt tilbage på job, her: https://www.lederne.dk/faa-hjaelp-og-svar/trivsel-og-stress/dine-medarbejdere/sygemeldt-og-tilbage-paa-job/

Det gode ved, at det er Lederne, der præsenterer denne plan, er, at man i virksomheder ikke behøver at bruge ressourcer på at diskutere, om det kun er i arbejdstagernes interesse, eller om det også er i virksomhedens interesse. Det er faktisk en fælles interesse.

Selve planen kan variere, da der ikke er en skabelon, der passer på alle mennesker. Det vigtige er en forsigtig tilbagevenden. Nogle gange kører man de tre dage op på fuld tid, før man tager de resterende dage med. Andre gange holder man onsdagen fri. Det er ikke afgørende, så længe man forstår, hvorfor man gør, som man gør.

Det er vigtigt at forstå, at en opstartsplan er en plan. Nogle gange holder planen, og nogle gange skal den justeres undervejs. Det er specielt det sidste, jeg vil fokusere på, da materialet fra Lederne ikke er så tydeligt på dette punkt.

Stress er ikke i sig selv en sygdom. Det, der gør, at man bliver sygemeldt, er egentlig, at man er overbelastet, nedslidt, udmattet, ’ud-stresset’ (engelsk: stressed out) og har brug for restitution. (Se evt. Hvad er stress?) Når vi er sygemeldte med stress, så har vi begrænsende ressourcer, og disse skal genopbygges. Hvor hurtigt man restituerer, afhænger af mange ting, fx hvor nedslidt man var, hvor meget belastning man oplever i restitutionsperioden, og hvilken hjælp man får. Det første kan man ikke gøre noget ved, men det kan man med det andet og det tredje.

Det, der mangler i oplægget fra Lederne, er, hvordan finder man ud af, om en medarbejder er klar til at komme op på det næste trin i planen. Det er nemlig forskelligt, hvor hurtigt det går. Efterhånden som man bliver afstresset, dvs. restituerer, så stiger ressourcerne. Og netop ressourcerne er den bedste målestok for, hvor meget man kan klare. Og hvis man overforbruger ressourcer, så trækker man sygemeldingen ud, da restitutionen går langsommere eller i værste fald stopper.

Måden at måle ressourcerne på er at finde ud af, hvordan man har det om aftenen derhjemme. Det er altså ikke et spørgsmål om, hvordan man har det på arbejdet, da der skal være ressourcer til hele dagen. Hvis man har det ok om aftenen de dage, man var på arbejdet, så er man klar til at tage næste trin i opstartsplanen. Hvis man ikke har det ok, men er brugt op, så er man ikke klar til næste trin. Hvis man alligevel tager det næste trin, så vil den samlede sygemelding blive forlænget, da restitutionen tager endnu længere tid.

Et billede, jeg bruger på stress, er ’dråber i bægeret’. Dråberne er den daglige stress eller belastning, vi oplever. Det er det, vi kalder akut stress, hvor der altid er en direkte årsag til reaktionen, enten ydre eller indre i form af vores tanker. Hvor fyldt bægeret er, er udtryk for, hvor alvorligt stressede vi er. Dette kaldes graden af kronisk stress, eller hvor nedslidte vi er. Dråberne fordamper hele tiden, men hvis vi får dryppet mere i, end der fordamper, så fyldes bægeret. Hvor meget stress vi har, svarer til niveauet i bægeret. Hvor mange ressourcer, vi har, svarer til, hvor meget plads der er tilbage i bægeret.

Ved en sygemelding er bægeret fyldt, og vi har ikke nogen ressourcer tilbage. I løbet af sygemeldingen vil dråberne fordampe. Det sker af sig selv, men det kan sagtens gøres hurtigere med fx stresscoaching.

Udfordringen ved tilbagevenden til arbejdet er, at hver gang man får dråber i bægeret, så tager det længere tid, før det hele fordamper. Det vil sige, at enhver belastning i restitutionsperioden vil kunne forlænge den samlede sygemelding. Dette er en grund til, at man taler om grønne (ikke belastende), gule (belastende) og røde (forbudte) opgaver. Alt andet end grønne opgaver/situationer forlænger sygemeldingen.

Da jeg startede med stresscoaching tilbage i 2004, så var sygedagpengereglerne meget anderledes, end de er i dag. Dengang var man syg, indtil man var helt rask. Der kom ingen dråber i bægeret i restitutionsperioden. Mine erfaringer er, at man dengang kom meget hurtigere tilbage på fuld tid. Jeg siger ikke, at det er den rigtige måde at gøre det på, men blot, at det er en interessant observation, der bekræfter en forsigtig tilbagevenden.

Konklusionen er, at en sygemelding med stress, uden psykiske lidelser, skal ses som en restitutionsperiode efter langvarig belastning, der har ført til en overbelastning. Man er slidt op. Jo bedre man får mulighed for at restituere, og jo bedre hjælp man får, jo hurtigere kommer man ovenpå igen. Her har både den stressede, de pårørende, arbejdspladsen, stresscoachen/psykologen og jobcenteret en meget vigtig rolle. Det er helt fint at starte, før man er helt klar. Det er blot vigtigt, at man oplever så få belastende opgaver og situationer som overhovedet muligt i denne periode, så man på den måde vil komme hurtigt op på fuld tid.

Bjarne Toftegård
Stressspecialist, foredragsholder, senior stresscoach, underviser og forfatter
Forebyg Stress

© Bjarne Toftegård